ed 7 ZM beskrivelse

Radio Maaneds-Magasin bragte i det første nummer fra 5. marts 1924 en artikel af Gunnar Bramslev - 7 ZM.
Samtidig offentliggjorde det engeske tidsskrift 'Experimental Wireless' en næsten tilsvarende artikel også af Gunnar Bramslev.
Den kan læses her. Read a similar article in English.

Amatør Radio-Forsøgsstationen 7 Z M.

Den virkelig teknisk interesserede Amatør eksperimenterer baade med Afsending og Modtagning. Dette ses tydeligt i Lande som England, Amerika og Frankrig, hvor alle de ledende Amatører har Tilladelse til begge Dele. Her i Danmark er vi endnu langt tilbage paa dette

Radioamatør antenne

Fig. 1.

Omraade, idet Staten kun giver Tilladelse til Oprettelse af Modtagerstationer. Ikke alle Radioamatører tager dog Afsenderforbudet saa alvorligt; saaledes har 3—4 Amatører her i Landet gjort et virkeligt stort og interessant Arbejde med Afsendere.
I England faar Amatørerne tildelt Kaldesignaler, begyndende med 2, 5 eller 6, og vi danske er blevet enige om at bruge 7-Tallet som »Kendingstal«.
Beskrivelsen af 7 ZM, den første danske Amatørstation, som det lykkedes at faa Forbindelse med Udlandet, vil sikkert blive fulgt med Interesse af de Radioamatører, der er lidt mere end rene og skære Koncertlyttere.
Stationen blev oprettet saa langt tilbage som i 1920, men dengang selvfølgelig kun forsynet med Krystalmodtager og ingen Sender. I 1921 blev den første Audionmodtager konstrueret. Lamperne var dengang meget vanskelige at faa fat paa, og som Regel kom de til at koste omkring 30 Kr. eller derover, naar man endelig fik dem. Det var saaledes ingen billig Fornøjelse at være Amatør, men de opnaaede Resultater var ikke mindre for det. Amerikanske Stationer blev tit modtaget om Dagen paa én Lampe, og gentagne Gange lykkes det at opfange Signalerne fra PKX Java, 11,000 Kilometer borte.
Efter nogle mere eller mindre heldige Forsøg med Gnistsendere paabegyndtes Konstruktionen af den første Lampesender i Maj 1922. Store Afstande blev jo ikke overvundne, men det lykkedes dog at telegrafere 70 Kilometer med en primær Energi paa 2,7 Watt og en Antennestrøm paa 0,2 Ampere. Efterhaanden er Energien blevet sat op til ca. 15 Watt (Max), og endvidere er Antennesystemet forbedret betydeligt, da det ved de første Forsøg kun bestod af en almindelig Modtagerantenne med Jordforbindelse til Vandrør. For Tiden bestaar det af 3 x 40 Meter 1,5 mm Kobbertraad mellem en Mast paa 11 m og Skorstenene paa et Nabohus. I Forhold til den Bølgelængde, paa hvilken de fleste Forsøg foretages, er Antennen lovlig lang, men ved Hjælp af en Modvægt reduceres Kapaciteten saa meget, at der ingen Vanskelighed er ved at komme ned paa 180—200 m. Det er dog ikke saa meget derfor Modvægten bruges, men mere fordi Antennemodstanden formindskes betydeligt (f. Eks. fra 35 til 10 Ohm). At hele Virkningsgraden for Senderen derved hæves betydeligt er indlysende.

Fig. 2.

Det anvendte Diagram for Senderen er vist i Fig. 2 og Apparatets Anbringelse i Fig. 3. Man ser Milliamperemetret (0—10 og 0—100 MA.) i Forgrunden og de to Selvinduktioner viklede paa Grammofonplader. Den aperiodiske Gitterspole er beviklet med 0,3 mm og Antennespolen med 1,5 mm Traad med Aftapninger paa hver Vinding.
Modulationstransformatoren, hvis sekundære Bevikling tillige virker som Gitterafledning, bruges kun yderst sjældent, da Størstedelen af Korrespondancen foregaar med Nøglen, der anbragt paa samme Bord som Modtageren, gennem et Relais kontrollerer Afsenderen.Lampen er en 30 Watt Telefunken Type RS 5 CIIa og ses tydeligt paa Billedet. Glødestrømsforbruget er 10—12 Volt og 3 Ampere. Den høje Pladespænding, som den fordrer, har været meget vanskelig at fremskaffe, og for Øjeblikket bruges 220 Volt i Serie med Tørelementer og hjemmelavede Akkumulatorbatterier ialt 350-400 Volt, alt efter den paakrævede Energi. Med 10 Watt opnaas en Antennestrøm paa 0,75 Ampere og en Virkningsgrad paa ca. 60 pCt., hvilket maa siges at være meget godt i Betragtning af de simple Apparater, der har været til Raadighed.

Fig. 3.

Fig. 4.

Som Antennestrømsindikator anvendes en 4 1/2 Volt Pære kortsluttet med et Par Decimeter af Antenneledningen. Dette primitive »Varmetraads-ampéremeter« begynder at lyse ved 0,3 Ampere og lyser hvidt ved 0,8 Ampere.
I Modtageren, der er anbragt paa et Bord for sig ved Siden af Afsenderen, kan indskydes indtil 4 Lamper (1 HF, Detektor 2 LF.). Dette Arrangement giver dog alt for kraftige Signaler til Hovedtelefoner, saa i Almindelighed bruges kun 1 Detektor og 1 L.F. med Tilbagekobling fra Detektorens Pladekreds til Sekundærkredsen. Hermed er over 150 udenlandske Amatørsendere blevet modtaget, deriblandt tre amerikanske: 1 AQO, 1 KE og 1 MC; endvidere har jeg et Par Gange hørt amerikansk Broadcasting ganske tydeligt. Til disse korte Bølgelængder bruges, nogle specielle Cylinderspoler med stor Diameter og med Vindingstal fra 8-19. De svinger udmærket og frembyder store Fordele fremfor de sædvanlige Honeycombspoler, der anvendes fra 450—25,000 m. Paa 600 m er det muligt at modtage SUH Alexandria, om Natten, naar der ikke er for meget QRM fra OXA og andre nærliggende Kyststationer. Skibe i Atlanterhavet og Middelhavet er tit meget kraftige i Forhold til den store Afstand og den lille Energi, som de bruger. Det første heldige Forsøg over stor Afstand med Senderen fandt Sted den 8. September 1923, da 2 KW (Manchester) besvarede mit CQ; men paa Grund af QRM blev Forbindelsen desværre ikke etableret fuldstændigt. Den 15. Septbr. gik det derimod meget bedre, idet Korrespondance blev vedligeholdt med 2 JF, Liverpool, i omkring en Time. Signalerne var gode begge Steder, og da det foregik temmelig sent om Natten (mellem 12 og 1), blev vi ikke forstyrret videre af andre Stationer. Han bad om QRA?, men af gode Grunde kunde jeg kun sende: »Here danish station near Copenhagen.«
I »Have you just got yeur set working OM.?« »Yes, first time I work an english amateur station! ..«
Saaledes faldt Spørgsmaal og Svar Slag i Slag indtil Kl. 1,30 Søndag Morgen. Da først lukkede vi, efter at have sagt »goodnight« eller rettere »good morning« til hinanden, og etableret den første Forbindelse over Nordsøen mellem Amatør-Radiostationer.
Siden den Tid har jeg udvekslet Signaler med over 35 udenlandske Stationer, af hvilke 8 CT Arcachon i Nærheden af Bordeaux til Dato har været den fjernestliggende. Fra nogle af dem har jeg modtaget Rapportkort, som det i Fig. 5 viste.
Som bekendt er det for nylig lykkedes enkelte engelske og franske Stationer at sende til deres Kolleger paa den anden Side »Dammen« med en Bølgelængde paa ca. 100 Meter, der synes at frembyde uanede Fordele og Muligheder for langdistance Amatørkommunikationer. Inden længe vil min Afsender være nede paa denne Bølge, og jeg haaber derved at forøge Rækkevidden for 7 ZM betydeligt.


Fig. 5.

QSL kort fra 1926 sendt fra 7ZM til Britisk SWL Bent Allen som senere fik kaldesignalet 2UJ (Tak til G3UUR).
	Kort over de Radio-Amatørstationer, hvormed 7 Z M har været i Forbindelse.

Indhold

Næste side