Den svenske Storstation.

(1924)

Af Byrådingenjör Siffer Lemoine.

I Radio Maaneds-Magasin fra 5. marts 1924 kunne man læse følgende artikel:

Under Elektroteknikkermødet i Gøteborg i August holdt Hr. Siffer Lemoine - Byråingeniør i Kungl. Telegrafstyrelsen - et meget interessant og instruktivt Foredrag om moderne Radioanlæg for Langdistance-Telegrafering. Dette Foredrag findes trykt i det svenske Ingeniørblad: »Teknisk Tidsskrift«.
Med Hr. Byråingeniørens elskværdige Tilladelse giver vi herved vore Læsere Adgang til at sætte sig ind i Bygningen af denne Kæmpestation som i Løbet af et Aars Tid sikkert vil være i fuld Drift.

Ved Valget af Beliggenheden af den svenske Storstation har følgende Synspunkter været bestemmende: De elektromagnetiske Bølger maa beredes mindst mulig Modstand paa deres Vej fra Senderstationen til Modtagerstationen, og altsaa i størst mulig Udstrækning passere over Vand. Beregner man Retningen af den Storcirkel gennem New York som tangerer Sydspidsen af Norge, finder man, at den skærer Svenskekysten paa et Sted mellem Falkenberg og Warberg. Ud fra dette Synspunkt bør Stationen altsaa lægges, saaledes at den ikke kommer nordligere end sidstnævnte Sted. Paa den anden Side er det ønskeligt at faa Linieforbindelsen til Trafikcentralen, som i dette Tilfælde bliver Gøteborg, saa kort som muligt, for at erholde størst mulig Trafiksikkerhed. Andre Ting som maa tages i Betragtning er bekvem Adgang til elektrisk Kraft, og at Jordforholdene er gunstige, ikke blot elektrisk set, men ogsaa rent bygningsteknisk, samt endvidere om der findes gode og billige Transportmuligheder. Efter at have undersøgt en Del Pladser, som der kunde være Tale om, er Valget faldet paa en Plads Øst for Varberg, i Grimmentons og Hunnestads Sogn.
 

Kort over placering

Kort, der viser den svenske Storstations Beliggenhed.

Paa Stationen skal installeres 2 Alexandersons Højfrekvensgeneratorer, hver med 200 KW. Effekt ved 17400 Perioder pr. Sekund. Stationen udbygges foreløbig kun med 1 Antenne, baaret af 6 Stk. Taarne hver paa 125 m. Stationens Størrelse bliver ca. 50,000 Meter Ampere regnet med ca. 85 m effektiv Antennehøjde. Det skyldes ikke noget tilfældigt Valg, at Masterne netop gøres 125 m høje, men er Resultatet af Beregninger med Hensyn til Omkostningerne ved saavel Anskaffelse af Master, Antenne og Senderudrustning som Driften af denne, Beregninger, som er baseret ikke alene paa Stationens Størrelse, men ogsaa paa den Bølgelængde, hvorpaa den skal arbejde, paa Antennespændingen, paa Antennekapaciteten, Modstanden og flere andre Faktorer. Afsættes Omkostningerne som Funktion af Mastehøjderne, faas en Kurve som ved sit Minimumspunkt ganske vist har et temmeligt fladt Forløb, men som dog giver den bedste Mastehøjde indenfor et vist begrænset Omraade, hvor Omkostningerne er lavest.

Professor H. Kreüger har konstrueret Masteanlæget, og Vægten af hver Mast beløber sig til ca. 130 Tons.
Masterne placeres i en Række med en indbyrdes Afstand af 380 m og er i Toppen forsynet med 46 m lange Tværarme, paa hvilke Antennetraadene, hvoraf der findes 12, er ophængt i 2 seriekoblede Isolatorer. Disse er konstrueret for en Spænding af 150,000V og bestaar af en Porcellænstang, som i sin øvre Ende har en Slags Paraply og i sin nedre en saakaldt Coronaring. Isolatorens Brudstyrke er godt 6000 kg. Antennen har en Længde af 2200 m og er multipelafstemt til 6 Del-Antenner, som hver har sin egen Nedføring til en paa Marken placeret Afstemningsspole.
Den af Højfrekvens Generatoren til Antennen afgivne Effekt paa 200 KW. beregnes at give en Strømstyrke paa mindst 600 Ampere, hvortil svarer en Antennemodstand paa 0,55 ohm. Jordsystemet udgøres af et Net af 3 mm Kobbertraad, nedgravet til en Dybde af gennemsnitlig 0,5 m og i en Bredde af 500 m. Traadene, som lægges parallelt med en indbyrdes Afstand af 6 m, har tilsammen en Længde paa ca. 200 km. Hertil kommer en Luftledning for Fordelingen og Nedføringen til Antennens Afstemningsspoler.
 

Antenneisolator
En af de to seriekoblede Isolatorer, hvori Antennetraadene er ophængte.

Bølgelængden, som Stationen skal arbejde med, er 18,000 m. Dette er ingenlunde den gunstigste Bølgelængde for Telegrafering til Amerika, men snarere en blandt de faa, som endnu ikke er optaget af anden Trafik og andre Stationer. Ved teoretiske Betragtninger og gennem praktisk udførte Maalinger er det vist, at den mest økonomiske Bølgelængde for en saadan Distance over Vand er 1/500 af Afstanden, eller i dette Tilfælde 12000 m. Anvendes kortere Bølgelængde bliver Signalerne betydelig mere variable, om Dagen gennemgaaende svagere, om Natten af og til stærkere, af og til svagere. Har man med længere Bølgelængder at gøre, fordyrer dette Anlæget, idet der ved samme Driftspænding fordres en større Antenne-Kapacitet med tilsvarende større Antennekonstruktion. Angaaende antallet af tilgængelige Bølgelængder regner man med, at der mindst maa være 2 pCt. Differens, hvilket for Storstationsbølgelængderne mellem 10,000 og 20,000 m giver et Antal paa godt 30.
Kraft for Warberganlæget faas fra Ingeredsfors. Herfra føres Kraften ad en specielt herfor bygget 10 Km. lang Ledning med en Spænding 40,000 Volt til Radiostationens Transformatorer, hvor Spændingen transformeres ned til 2200 Volts Spænding. Fra disse føres Strømmen ad Jordkabler ind i Stationsbygningen. Foruden dette Transformatoranlæg paatænkes der tillige anvendt specielle Transformatorer til at smelte eventuelt paa Antenne-wiren forekommende Isbelæg og Rim.

Model af mast

Model af en af Professor Kreüger konstruerede Master.

Arbejdet paa Afsenderstationen paabegyndtes sent paa Efteraaret 1922, og man gjorde Regning paa, at hele Anlæget skulde være færdig til at tages i Brug inden Udgangen af 1923. Paa Grund af de Arbejderkonflikter indenfor de svenske Jernværker, som saa at sige har været fremme helt fra Aarets Begyndelse, har det ikke været muligt at levere en Del af det til Masterne nødvendige Jern cirka 400 Tons, i hvilken Anledning Stationen næppe kan ventes færdig før Efteraaret 1924, idet Mastearbejdet næppe kan ventes at kunne gennemføres saa effektivt som i den lyse og varmere Aarstid. Alle øvrige Arbejder, saasom Vejanlæg, Opførelsen af Funktionær- og Stationsbygninger, Fundamentsstøbningen for Masterne, Jordnettets Nedlægning, Kraftledningen, Installation af Radioudrustningerne m. m. har derimod gaaet for sig i fuld Overensstemmelse med det en Gang lagte Program.
Samtidig med Anlæget af Senderstationen ved Warberg har man arbejdet med Opførelsen af Modtagerstationen ved Kungsbacka. Antennen dannes af en 13 km lang paa 9 m Stolper bygget Linie, bestaaende af 2 enkle 3 mm Kobbertraade, som strækker sig fra Stationen lige syd for Kungsbacka I sydøstlig Retning i en saa at sige ret Linie gennem Hanhals og Fjårås Sogne til et Punkt i Nærheden af Skårnsøen. Den angivne Retning er en saadan, at Afvigelserne fra Storcirkelretningen til New York er minimal. Atmosfæriske. Forstyrrelser, som har deres Udspring i de højere Luftlag, og som sædvanlig er mere eller mindre vertikalt rettede, kommer herved til at udøve en temmelig ringe Indflydelse paa Modtagningen. Samtidig virker Antennen stærkt i direktiv, saa at Modtagningen kun kan ske indenfor et temmelig skarpt begrænset Vinkelomraade fremefter i Antenneretningen, medens de Stationer, der ligger bagved, til en vis Grad bliver skærmede.
Anlægget i Kungsbacka, som efter en provisorisk Montage toges i Brug allerede i Juni Maaned - for at modtage Pressenyheder fra den amerikanske Station Annapolis til en speciel Avis, som udkom under Gøteborg-Udstillingens Sverige Amerika-Uge - har under de hidtil iværksatte Prøver vist sig at fungere endog udmærket godt, og Systemet kan uden Overdrivelse betegnes som det bedste, som i Øjeblikket forefindes for Langdistance-Modtagere.
Naar Anlægene kommer i Drift, vil de ikke blive betjent af almindeligt Telegrafpersonale, som Tilfældet er ved Kyststationer og lignende Radiostationer, men udelukkende af Maskinister og Vagtpersonale. Al Ekspedition, Sending, saavel som Modtagning, skal foregaa fra Göteborg, som altsaa bliver Trafikcentral.

Stationsbygning

Stationsbygningen.

 Sendingen sker paa vanlig Vis ved Wheatstonetransmittere pr. Traad til Warberg, hvor Højfrekvensmaskinernes Relæer herved sættes igang, og Tegnene udsendes i Rummet; Modtagningen foregaar paa Kungsbackastationen, hvor Apparaterne staar direkte i Forbindelse til en Telefonlinie, der gaar direkte til Goteborg, hvor den egentlige Modtagning sker ved automatiske Anordninger eller ved Nedskrivning pr. Haand, forsaavidt som de atmosfæriske Forhold kun tillader denne langsomme Ekspedition. Som Eksempel paa, hvad saadanne moderne Apparater formaar at udrette, skal nævnes, at der forekommer Ekspeditioner mellem amerikanske og europæiske Stationer med en Hastighed af 650 Bogstaver i Minuttet, svarende til 130 Ord, Hastighed som langt overgaar den, med hvilken Kabeltrafiken kan afvikles over disse Distancer.
Ikke helt sjældent hører man det anført mod Radio som kommercielt Kommunikationsmiddel, at der ikke findes noget effektivt Middel for Telegraferingshemmelighedernes Bevarelse. Dette er delvis sandt. Men paa den anden Side er det klart, at med Telegraferingshastigheder som nysnævnte, er udelukket enhver Modtagning paa Øret, og det vil volde ubeføjede store Vanskeligheder at opsnappe Tegnene, forsaavidt de ikke anskaffer sig de dyre og indviklede Apparater, som er nødvendige til det Brug. Sker Telegraferingen tillige med Chiffer, formindskes den eventuelle Risiko yderligere. Warberg og Kungskacka er i første Række bygget for at besørge Trafiken mellem Sverige og De Forenede Stater. Anlæget, der er projekteret til Kr. 4,850,000 sv. Kroner, udføres af svensk Materiel - med Undtagelse af den egentlig Maskinudrustning som indkøbes fra Radio Corporation of Amerika, men som dog gennem Opfinderen Alexandersson, er Resultatet af svensk Ingeniørarbejde. Engang færdigbygget bliver Stationen i sin Størrelse fuldt ud jævnbyrdig med mange - til og med endog flere overlegne - af de nuværende europæiske og amerikanske Storstationer.

Antenne udstrålings diagram

Modtagningskarakteristik.

 

Indhold Indhold

Næste side

Næste side