M. P. Pedersen

Martin Peder Pedersen startede sin karriere indenfor radioteknikken hos Valdemar Poulsens firma "Det Kontinentale Syndikat", umiddelbart efter han var færdiguddannet som ingeniør i 1912, 25 år gammel. Kort tid efter rejste ham til England, hvor han fik ansættelse hos "Universal Radio Syndicate". Her traf han Otto Skovmand og de to startede deres eget firma i 1914, Skovmand & Pedersen Firmaets formål primære formal var at fremstille radiorør, men de fremstilede også forskellige former for radioudstyr, baseret på deres rør. Skovmand døde i en ung alder i 1919, hvorefter firmaets navn blev ændret til "M. P. Pedersen".
Der går historier om at M. P. Pedersen, mens firmaet var ungt, startede en cigaretfabrik. Rygtet kan ikke verificeres, men der er tre versioner. Den ene går på at det er noget vrøvl, at der har aldrig eksisteret en cigaretfabrik. Den anden version er fra et ældre dansk radioblad og går på, at radiovirksomheden ikke havde den fornødne indtjening, så for at få råd til sin store interesse, radioen, måtte MPP tjene nogle af pengene på cigaretter (se 'De gode gamle dage' ). Den tredie udgave kan findes på dansk Wikipedia på internettet og den går ud på, at M.P.Pedersen, før radiolovens ændring i 1921, prøvede at skjule sit salg af radiodele til private ved at kalde firmaet en cigaretfabrik. Hvorom alting er, så blev firmaet M. P. Pedersen en stor succes med store leverancer til både Staten og skibsfarten. Det var især skibsradiostationer MPP blev kendt på og firmaet havde et rigtig godt ry blandt rederne. Man havde gang i fabrikken helt op til halvfjerdserne, da tiderne blev anderledes, med stor konkurrence og en periode med knap så gode tider for skibsfarten. Jeg fortæller nedenfor om den sidste tid for M.P.P. ud fra informationer givet mig af Karsten Jensen, OZ1GB. Senere led andre gode danske skibsradiofirmaer samme kranke skæbne og en storhedstid for dansk skibsradio var for evigt slut.

M. P. Pedersen fremstillede sine egne radiorør, primært effektrør, til langt op i trediverne, især til eget brug. Men man kunne ikke følge med den tekniske udvikling indenfor området og samtidig blev det uforholdsmæssigt dyrt, så firmaet måtte opgive denne produktion.
 

Eksempler på rør fabrikeret af M. P. Pedersen:
E4D. Dobbeltensretter. 4 V - 1 A glød, 2 x 300 V	SP35. Pentode senderrør. 35 V - 0.2 A glød, 200 V SG og anode.	E4K. Enkeltensretter. 4 V - 2 A glød.	SP4. Pentode senderrør. 4 V - 2 A glød, 300 V på SG, 1000 V på anoden.

Ansvarshavende redaktør på Radio Magasinet, Gerhard Hansen, besøgte i 1939 M. P. Pedersens radiorørfabrik.
Her er hans artikel:

MP-Senderrør og Rør for Forstærkere og Modtagere er kendt af enhver, der har med Sendere og Forstærkere at gøre. De danske Kortbølgeamatører er i høj Grad interesserede i de Senderrør, som kommer fra Fabriken paa Emdupvej, fordi Firmaet til Stadighed har vist at være fremme i Forgrunden med Nykonstruktioner. Firmaet M. P. Pedersen bestaar af to Afdelinger, nemlig den store Fabrik for Sendere og kommercielle Modtagere, beliggende i Ll. Strandstræde, og Rørfabriken paa Emdrupvej. Firmaet har igennem snart 20 Aar anvendt Senderrør af egen Konstruktion og Fremstilling, og har gennem dette Arbejde opsamlet en meget stor Erfaring netop i Konstruktionen af Rør til Sendere og store Forstærkere. Firmaet leverer Sendere til Statens mange Afdelinger og til en stor Mængde Skibe, og overalt paa Jordkloden sendes Radiosignaler hjem via MP-Senderrør. Til Gengæld anvender mange af de danske Kortbølgeamatører MP-Senderrør i deres Kortbølgesendere, og sender hermed Rapporter ud til Alverdens Lande. Rørfabriken har til Huse højt paa Bakken ved Emdrupvej, og spænder over en fuld Etage i et stort Fabrikskompleks. Gennem Firmaets Forretningsfører, Hr. Lorentzens elskværdige Førerskab faar jeg et fortrinligt Indblik i, hvorledes Senderrør i Dag fremstilles.

Rørenes Elektroder
 Materialerne, hvoraf Glødetraad, Gitter og Anode udformes, er overordentlig betydningsfulde for et Senderrørs Funktioner. Rørene i en Sender kommer ud for meget store Belastninger, som slet ikke kan sammenlignes med, hvad Modtagerrør arbejder med og de maa derfor være konstrueret til at tage meget store Maksimalpaavirkninger, til Trods for, at Dimensionerne helst skal holdes nede paa smaa Størrelser. Derfor er Materialespørgsmaalet af stor Vigtighed. Det bedste er ikke for godt. Glødetraadene er fortrinsvis Nikkeltraade, der forsynes med Overtræk af Oxyder af de elektrodemitterennte Stoffer Baryum og Strontium. Fremstillingen af Glødetraadene foregaar i en særlig Afdeling, hvor der kemisk fremstilles det hvide Stof, som under Fabrikationen Gang paa Gang bliver til Oxyder af de nævnte Stoffer paa Glødetraadene. Paa Skabeloner vikles Traad til f. Eks. 100 Rør op i den rette Facon, og ved Hjælp af Trykluft sprøjtes det hvide Stof, sammen med et Bindemiddel, paa Traadene. Derpaa sintres Stoffet, og sidder herefter meget stabilt fast paa Traaden. I en anden Afdeling formes Gitre og Anoder. Gitrene vikles op paa Kobberskabeloner paa en Viklemaskine, der kan indstilles til enhver Stighøjde. Som bekendt er det i høj Grad Gitrets Maskevidde, der er bestemmende for Rørets Stejlhed og Forstærkningsfaktor, og det er af stor Betydning, at Gitrene er viklede meget nøjagtigt op. Den tynde Gittertraad vikles paa Stivere af Nikkeltraad der ligger i Riller i Kobberskabelonerne, og efter Viklingen punksvejses hver eneste Gittertraad til Stiverne, og giver herved en stabil og holdbar Konstruktion. Anoderne ligeledes over Skabeloner, hvis Størrelse og Form er nøje afpasset for hver Rørtype. Derpaa kommer Samlingen af de enkelte Dele, og dette indledes med en Del Glasarbejde, som udføres paa roterende Maskiner, specielt beregnet til dette Formaal.

Glas-Arbejdet
 Paa en Maskine skæres fingertykke Glasrør i bestemte Længder. De er beregnet til at blive til de Glaskvætser, som Tilledningerne til Elektroderne inden i Rørene passerer vakuumtæt igennem. Glasset er af en Art, der har ganske samme Udvidelseskoefficient som Gennemføringstraadene. Hvert Rør forsynes paa Maskine med en tragtformet Udvidelse — alt gaar hurtigt og ganske ligetil, og det ser saa let ud det hele. Derpaa overføres de til en Maskine, hvor Tilledningstraadene for hvert Rør holdes i Stilling af en særlig Lære, een for hver Rørtype, og heri klemmes den cylindriske Del af Røret fast om Traadene, der indsmeltes over et langt Stykke. Derpaa gaar de færdige Kvætse til Afkøling, hvilket foregaar gennem mange Timer, automatisk i en elektrisk Ovn. Naar Kvætsene er kolde, gaar de paa Monteringsstuen, og Elektroderne sættes paa Plads og punktsvejses til et samlet Hele. Derpaa gaar de tilbage igen til Glasmaskinerne, og Glaskolberne bliver smeltet paa. Ogsaa dette Arbejde foregaar hurtigt og ligetil, og det er af stor Betydning, at det bliver udført meget omhyggeligt. Her føres ogsaa de Elektroder ud, der skal gaa gennem Top og Side paa Glaskolberne. F. Eks. paa Rør til Kortbølger er det jo velkendt at træffe paa Top-Anode og sideliggende Gitterforbindelse.

Pumpningen
 Nu kommer det meget vigtige Arbejde, som bestaar i Udpumpningen af Rørene. Hvert Rør er forsynet med et lille Pumperør af tyndt Glas. Det gaar oftest ud fra et Sted i Rørenes Kvæts. Det lille Rør smeltes fast paa tilsvarende Glas-Pumperør i det komplicerede Pumpeanlæg, og her pumpes saa i Timevis ved Hjælp af Kvægsølvpumper, saakaldte Diffusionspumper, idet der samtidig køles med flydende Luft, der har en Temperatur omkring minus 200 Grader. Under Pumpningen, naar Vakuum er begyndt at blive højt, varmes Rørene op til flere Hundrede Grader ved Hjælp af gasfyrede Varmeovne. Herved fjernes Luftrester fra Glaskolberne og alt det indvendiges Overflader. Naar Pumpningen er omtrent afsluttet, skal Elektroderne gennemglødes, og dette gøres ved Hjælp af en Højfrekvens-Spole, der sænkes ned over hvert enkelt Rør i nogle Sekunder. Spolen faar sin Effekt fra en Sender, og afhængig af Rørstørrelse kan deltages Effekt fra forskellige Sendere. Den største er paa ca. 3 KW, altsaa en ikke helt lille Senderopstilling. Naar Spolen sænkes ned over Røret, kommer der stærke Hvirvelstrømme i de forskellige Elektroder, specielt i Anoden, og Metallet gløder stærkt op. Herved afgiver det de smaa Spor af indsuget Luft, som betyder saa meget for Rørenes Godhed under haardt Arbejde. Det kan iøvrigt nævnes, at alt Fabrikens Elektrodemateriale allerede inden Forarbejdningen gennemgaar en indgaaende Glødningsproces, hvorved man i høj Grad forbedrer Elektroderne. Pumperne kan pumpe til under en Milliontedel Millimeter Kvægsølvtryk, og Trykket maales ved Hjælp af Mc.Leod-Trykmaalere. Naar man har naaet det saakaldte Klæbevacuum afbrændes en lille Smule Stof (Baryum eller lignende Materiale), der er anbragt paa en lille Plade paa et passende Sted i hvert Rør. Ved dette Stofs Afbrænding (det kaldes ofte Getteren), som ogsaa foretages ved Højfrekvens, fordamper Metallet, og det forbinder sig ved den høje Temperatur med Ilt- og Kvælstofrester i Røret, d. v. s. med ca. 99 % af det yderst ringe Luftrest, som findes i Røret. Samtidig slaar Metaldampen sig ned paa Glassets Indre i Form af et Spejllag, som kendes fra de fleste Radiorør. Umiddelbart derpaa smeltes Pumperøret til, og Rørene »trækkes af« Pumpen.

Afprøvning
 Nu er Rørene indvendigt i Orden, og der mangler ikke meget i, at de er helt færdige. Der er kun tilbage at forsyne dem med Sokler, der sættes paa ved Hjælp af elektrisk varmede Hylstre. De enkelte Tilledninger loddes til Kontaktben paa Soklerne, og der sættes Hætter paa de Ledninger, der er ført ud gennem Glaskolberne. Derpaa kommer den gennemgribende Afprøvning, hvor hvert enkelt Rør undersøges efter alle Kunstens Regler. De kommer saaledes alle ud for Belastningsundersøgelser. hvor de prøves efter bestemte Forskrifter m. H. t. Maksimalbelastning, Styreegenskaber, Udgangseffekt og mange andre Forhold, som har Betydning for større Radiorør. Fabrikationen er anlagt efter et System, der tillader en kraftig Forcering i Fremstillingen af en bestemt Type, hvis det pludselig bliver nødvendigt, idet der til Stadighed ligger Halvfabrikata færdige af alle gængse Typer. Som nævnt ovenfor er Firmaet i høj Grad interesseret i Nyheder og i bedst mulig Kundeservice. Det er et Forhold, som f. Eks. Kortbølgeamatørerne har høstet Gavn og Glæde af, idet Firmaet straks var i Stand til at sende Pentoder paa Markedet med Fanggitter ført ud, da disse Rørtyper kom frem. Ligeledes er det værd at nævne, at Firmaets smaa Kvægsølv-Ensretterrør har været fremme og har været anvendt i lang Tid til saavel Senderes som Forstærkeres Anodespænding. I Øjeblikket er Firmaet i Gang med at fremstille Kvart-Kilowatt-Trioder samt 150 Watt-Pentoder som Seriearbejde. Nogle dejlige Rør, der anvendes i en Mængde af de nyeste kommercielle Sendere.

 G. H.

Et eksempel på en af de første modtagere fra M. P. Pedersen.

Efterhånden koncentreredes aktiviteterne om radioudstyr til skibsfarten, og det var på dette område, M.P. Pedersen blev en stor og kendt aktør og man kunne finde M. P. Pedersen radiostationer i rigtig mange skibe.
Desværre måtte vi til sidst sige farvel til dette gode og velrenommerede firma. Den sidste tid for M.P. Pedersen har jeg fået beskrevet af OZ1GB, Karsten H. Jensen:

I begyndelse af halvfjerdserne solgte M.P. Pedersen firmaet til W. Kann Rasmussen koncernen (Velux Vinduer), der indsatte en advokat som administrerende direktør for at samle et team med fortsat udvikling og produktion for øje. Dette skulle ske i henhold til en 5-års plan, hvor Karsten Jensen ca. midt i den indtrådte som leder af eksportafdelingen med Rosentoft som salgschef. Udviklingen foretoges på laboratoriet af OZ6TT, Torsten Svanholm, og OZ1PL, Poul Linnet.
Produktionen bestod af de gode gamle kræfter, indkøbsafdelingen blev moderniseret og lageret blev effektiviseret. Den administrerende direktør havde en fabelagtig evne til at skære igennem og forene alles evner til et formidabelt samarbejde.
Men så desværre sprang ballonen. Og det på grund af en pressemeddelelse i slutningen af 1977, hvor det blev meddelt, at på grund af faldende tonnage af nybygninger på de enkelte værfter, specielt i Japan, forventede man et fald på 50%.
Derfor fik W. Kann Rasmussen koncernen kolde fødder, nedlagde fabrikken og overførte det hele til Amplidan, som de også ejede. Nu var Amplidan jo mest til LF og havde ingen forstand på HF, så alle de gode kræfter, der var samlet under M.P.P., blev splittet for alle vinde og resultatet blev derefter.
Torsten, OZ6TT, nåede lige at få den seneste modtager, B450, godkendt af klassificeringsbureauerne Den sidste sender, A350, blev modificeret til en 4CX1600B og samtidig blev exciteren syntesestyret, en opgave Poul, OZ1PL, stod for.

Der er hos mig ingen tvivl om, at alle hos M.P.P. med rette var stolte af firmaet og dets produkter.

Nedenunder kan ses et eksempel på en af de seneste skibssendere fra M. P. Pedersen, en model A350A.

Det er et meget flot håndværk fra en traditionsrig dansk radiofabrik og kan ses 'in natura' hos Radioamatørernes Museum i Odense.

	B236AL-452 modtager. Rørbestykning: ECH3, 2 x EF9, 2 x EBF2 og EL2.
	3 billeder af en sender type A143C-123. Rørbestykning: EBC3, 3 stk. 4654 og 2 stk. PE06/40. Frekvensområdet er fra 1 MHz til 4 MHz. Har både VFO og krystalstyring. Billederne er taget af LA6RPA.

M. P. Pedersen døde 1979.

Manualer og diagrammer over M. P. Pedersen radioer er vanskelige at finde i dag. Jeg har en mindre samling, som jeg har scannet ind og du kan finde dem nedenfor. De er alle PDF-filer.

Diagram af 60 watt telefonisender A100

Diagram af 70 watt telefonisender A135Xa

Diagram af kuttermodtager B236A

Manual for 500 kHz modtager B346B

Manual for skibsmodtager B315VX

Indhold

Næste side